Hero billede

Nyheder

Husk at tjekke baglygterne på nye biler.

Indsendt af Telanco den
Nyheder »

Danske bilister har vænnet sig til, at der er kørelys på bilen, når den startes. Det har bl.a. betydet, at man som bilist i udlandet er blevet mødt med blinkende hilsner fra lokale bilister, der ville fortælle, at man unødvendigt kørte med lys på bilen. 

Men sådan er det ikke mere. Nu er kørelys blevet standard i EU-landene, og samtidig har bilerne fået nye lygtetyper, så kørelyset ikke nødvendigvis er det samme som nærlyset på bilen. 

Kørelys i særlige lygter

På nogle biler bruges tågelygterne nu som kørelys, mens andre modeller har særlige lygter til kørelyset - eksempelvis LED-lygter. Og så er der nye biler, der ikke tænder baglygterne sammen med kørelyset. Det sidste betyder, at bilister kan glemme baglyset, når det begynder at blive mørkt.

”Det er særligt i skumringen, at man kan glemme at tænde lyset, fordi man stadig kan orientere sig i trafikken uden lys, eller fordi man ikke er klar over, at baglygterne ikke er tændte.

Men kører man i en bil med den moderne udgave af kørelyset, skal man huske at tænde bilens rigtige nærlys, når mørket falder på. Det samme gælder, hvis vejrforholdene pludselig ændrer sig. Gør man ikke det, har de bagved kørende svært ved at se en, da baglygterne ikke er tændte, og det kan skabe farlige situationer i trafikken,” siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør af medlemsbladet Motor hos bilistorganisationen Forenede Danske Motorejere.

Sidst ændret: kl. 8:36 AM

Tilbage

Vi står klar til at servicere dig

Tryk på knappen, for at booke en tid hos os med det samme

Indlæser kort..

Vi bruger cookies, for at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside, og for at analysere traffik. Læs mere